Kurser og forskning
Planen er at blandt andet at tilbyde kurser til alle ansatte i restaurationsbranchen. De ansatte skalhave undervisning i håndtering af konflikter, rusmidler og første hjælp. Samtidig vil parterne bag "Trygt nattelivs"-projektet lave "gå-i-byen-kampagner" og afsætte penge til forskning i området.
Skal søge penge
- Jeg er utrolig glad for den opbakning, der var på mødet med restauratørerne. Det skal være trygt at færdes i nattelivet i Odense og det kræver at alle parter står sammen, hvis det skal lykkes, siger borgmester Anker Boye(S).
Justitsministeriet og Det Kriminalpræventive Råd har vist stor interesse for projektet og partnerne i Odense vil nu ansøge om penge for at få sat fokus på et bedre natteliv i Odense.