I det fynske folks tjeneste

Sang for livet

01:18

Lørdag er der både sang og musik og 24-timers Stafet For Livet på Dyrskuepladsen i Odense. Arrangementet vil mindes dem, der tabte kampen mod kræft, og give håb til dem der kæmper.

1 af 2

Lørdag er der både sang og musik og 24-timers Stafet For Livet på Dyrskuepladsen i Odense. Arrangementet vil mindes dem, der tabte kampen mod kræft, og give håb til dem der kæmper.

Mette og Kenneth Nygaard fra Odense er en af de mange deltagere ved weekendens arrangement Stafet For Livet, som i et døgn sætter fokus på kræftsagen.

Parret har skrevet og udgivet støttesangen Lev Livet til fordel for kræftpatienter i Danmark, og Mette Nygaard som synger sangen, har selv haft kræft.

- Vores største formål er at fejre livsglæden, fortæller hun og uddyber:

- Sangen illustrerer den kamp, man går igennem, når man pludselig bliver mødt af den frygtelige sygdom, som kræft er.

Gennem sangen håber hun at sprede budskabet, at selv om man får konstateret kræft, er ens liv ikke slut. Det gælder om at leve livet fuldt ud.

Stafet For Livet varer 24 timer fra lørdag den 25. maj kl. 12.00 til søndag den 26. maj kl. 12.

Ud over musik byder arrangementet også på holdstafet samt bl.a. dans, klovne til børnene, OB-maskotten Victor kommer på besøg, tombola, lotteri og meget andet.

Læs mere om arrangementet her

Ved du noget? Så send os et tip