Sang og podieplads til Midtfyn

Borgerne på Midtfyn har noget at se frem til, når årets "Spil Dansk Dagen" ruller ind over landet.

Faaborg-Midtfyn Kommune er nemlig kåret som årets "Spil Dansk kommune". Præmien er en koncert med den verdenskendte percussionist, Marilyn Mazur. 

Femten kommuner deltog i dysten om at blive kåret som årets "Spil Dansk kommune".

For alle aldre

Børn, voksne og ældre tilgodeses i løbet af dagen med en række arrangementer, der binder kommunen sammen til en helhed. De kan både deltage aktivt eller lytte til helt ny og anderledes musik inden for flere genrer, fortæller arrangørerne torsdag til TV2 / Fyn.

Ny sang for kommunen

En helt ny Faaborg-Midtfyn sang er også kommet til verden. Den uropføres i Super Brugsen i Ringe af Lene Høsthaab formand for Kultur og Fritidsudvalget.

Dagen byder også på Musikkaravanen med Helene Blum, Violinisten Harald Haugaard og guitaristen Sune Hånsbæk. De leverer fem optrædener rundt om i kommunen.

Spil Dansk

Oversigt

    Oversigt