Sankt Hans-fest istedet for festival

Der skal være fest på Midtfyn - med eller uden en festival. Derfor er seks foreninger i Ringe nu gået sammen om at stable en Sankt Hans-fest på benene.

-

Der skal være fest på Midtfyn - med eller uden en festival. Derfor er seks foreninger i Ringe nu gået sammen om at stable en Sankt Hans-fest på benene.

Foreningerne er ikke de eneste, der kæmper for at bevare lidt festivas i Ringe. Ejer af festivalen Knud Bjerre har fået mange forskellige tilbud - mange af dem useriøse. Han vurderer, at Sankt Hans-festen har gode chancer for at blive til noget.

Foreningerne har da også allerede de mange frivillige hjælpere, der skal til. Desuden har 12 virksomheder stillet en bankgaranti på tilsammen 350.000 kroner, og Shubidua er klar til at trykke den af. Nu mangler de blot at få en tilladelse til at benytte festivalpladsen.

Her er et overblik over de begivenheder, du kan komme til istedet for Midfyns Festivalen:

Sankt Hans-fest, onsdag den 23. juni kl. 16:30.
Arrangørerne har endnu ikke fået tilladelse til at holde festen på festivalpladsen. Men når/hvis den kommer, er der Sankt Hans-fest med boder, aktiviteter for børn, bål og koncert med Shubidua. Du kommer gratis ind på en festivalbillet, ellers koster det 125 kr.

Koncert med Stomped, fredag den 25. juni.
Stomped skulle have spillet på Midfyns Festivalen. Selvom den er gået konkurs, spiller de alligevel. De har ingen tilladelse, men de spiller, til de bliver smidt væk fra pladsen. Det koster ikke en krone, men tag selv øl med. Se mere på www.stomped.dk

Roskilde Festival, søndag den 4. juli.
Roskilde har tilbudt at ombytte Midtfyns-billetten til en billet til Roskildes søndagsprogram d. 4. juli. Billetten ombyttes i døren på selve dagen.

Vig Festival, den 8.-10. juli.
Vig har sagt god for at ombytte op til 1000 Midtfyns billetter.
Check Vig Festival på www.Vigfestival.dk

Samsø Festival, den 15.-18. juli.
Samsø har sagt god for at ombytte op til 500 Midtfyns billetter.
Check Samsø Festival på www.samfest.dk


 

Oversigt

    Oversigt