Satser på OL

26-årige Michelle Vesterby fra Odense Triatlon Klub har sat sig et mål. Hun vil til OL i London om to år.

Selv om hun kun har dyrket triatlon på eliteplan i tre år, så er målet nu at kvalificere sig til OL ved at samle nok points i de næste to års World Cups

Blandt de tre bedste

Tre kvinder kæmper om at få de danske billetter til OL, og lige nu er Michelle Vesterby den tredjebedste. Det er mest sandsynligt, at kun to kommer med.

- Derfor har jeg også sat en masse delmål - for eksempel at få en podieplads i en Europacup og en top 10-placering i en World Cup, så det ikke bare kan ende med en fiasko, hvis jeg ikke bliver udtaget, siger Michelle Vesterby.

Meget stædig

Ambitionen er dog så stor, at Michelle Vesterby nu har sat sin uddannelse på standby på Syddansk Universitet ved hjælp af SDU Elite programmet, der gør forholdene nemmere for studerende elitesportsfolk.

Det betyder, at hun lever som professionel triatlet og kun skal spekulere på sin træning.

- Min rolle er tit at sige stop til hende, så hun ikke træner for meget, for hun er meget stædig og målrettet, siger hendes træner Simon Jensen.

Se indslag søndag kl. 19.30.

Oversigt

    Oversigt