I det fynske folks tjeneste

Satte ild på sin egen lejlighed

En 37-årig kvinde fra Odense satte torsdag aften ild til en skammel i sin lejlighed i Overgade. Det var kvindens mor, der alarmerede Odense Politi og fortalte, at hendes datter var psykisk uligevægtig og havde truet med at sætte ild på lejligheden.

-

Da en patrulje ankom til lejligheden reagerede kvinden ikke på politifolkenes anmodning om at lukke op. Istedet skaffede politiet sig adgang via et åbent vindue.

I kvindens stue var der en kraftig røgudvikling - der var glødebrand i en skammel, mens kvinden lå på en sofa. Det lykkedes politiet at få kvinden ud af lejligheden og slukke branden.

Den 37-årige kvinde blev bragt på skadestuen, men havde ikke taget skade. Hun blev efterfølgende frivilligt indlagt på psykiatrisk afdeling.

Kvinden vil formentlig blive sigtet for brandstiftelse.