Satte ild til videobutik

Ukendt gerningsmand satte ild til videobutik i Nyborg, mens fem mennesker sov i en lejlighed oven over butikken.

Fem personer i en førstesalslejlighed i Nyborg måtte natten til tirsdag flygte, da en videobutik i stueetagen brændte. Det oplyser Fyns Politi.

Politiet modtog anmeldelsen om branden på Dronningensvej 9 omkring kl. tre. Gerningsmanden knuste en rude i døren til Video Hollywood og satte ild til butikken.

Til alt held blev beboerne i lejligheden oven over videobutikken vækket ved lyden af ruden, der blev knust. Da røg begyndte at sive op i bygningen, skyndte de sig ud.

Videobutikken blev stærkt beskadiget af branden. Indtil videre er der ingen spor af gerningsmanden.

Oversigt

    Oversigt