Saybia advarer mod finanslovsforslaget

Nyborg-bandet Saybia advarer nu mod regeringens planer om at skære ned på talentudviklingsarbejdet. Det succesrige orkester frygter, at det bliver sværere for nye bands at slå igennem, hvis regeringen som bebudet vil gennemføre massive besparelser på området.

-

Nyborg-bandet Saybia advarer nu mod regeringens planer om at skære ned på talentudviklingsarbejdet. Det succesrige orkester frygter, at det bliver sværere for nye bands at slå igennem, hvis regeringen som bebudet vil gennemføre massive besparelser på området.


I ni år har bandet Saybia fra Nyborg kæmpet for at slå igennem på den danske musikscene. Og takket være støtte fra talentudviklingsarbejdet har bandet deltaget i et væld af forskellige arrangementer, der har været med til at bære Saybia frem til den nuværende  stjernestatus. Saybia har blandt andet nydt godt af midler fra Musikrådet gennem projekter som DM i Rock og \"Starsearch\".


Sværere for nye talenter
\"En forringelse af talentudviklingsområdet ville for os have betydet en længere vej fra øvelokalet til pladekontrakten. At nå hertil er i forvejen meget svært og kræver hårdt arbejde. Vi har selv brugt 9 år på at nå hertil, men uden den opbakning og hjælp vi har fået, havde det været langt sværere\", siger Saybia-forsanger, Søren Huss.


Saybia har netop udgivet et meget rost debutalbum, og bandet repræsenterer Danmark på musikmessen Midem i Cannes.


17 mio. kr mindre
Regeringen har i finanslovsforliget bebudet nedskæringer på talentudviklingsarbejdet for omkring 17 mio. kr. Musikrådet bliver beskåret med omkring 13 mio. kr, mens de små og regionale spillesteder står til at miste 4,5 mio. kr.


Og musikbranchen frygter, at det vil skabe vanskeligere forhold for andre fynske bands på vej mod toppen.


Den danske musikbranche har de seneste år bidraget med eksportindtægter på omkring en halv milliard kroner årligt.


Se TV 2/FYNs nye programserie \"Masser af Succes\" fra i aften.

Oversigt

    Oversigt