Saybia aflyser koncert

Koncert med Saybia aflyst efter tragedie.

Den danske popgruppe Saybia valgte at aflyse den koncert, som bandet skulle have holdt tirsdag aften i Stockholm, oplyser Fyens Stiftstidende.

Saybias forsanger, Søren Huss, var kæreste med den 29-årige kvinde, der mandag blev dræbt ved Toftegaards Plads i København, hvor hun blev kørt over af en lastbil.

Søren Huss og den omkomne Camilla Jørgensen havde sammen datteren Ronja, der kom alvorligt til skade ved ulykken, men meldes uden for livsfare.

Oversigt

    Oversigt