Saybia får Fyns Amts Kulturpris 2002

Nyborg-bandet Saybia kan nu bryste sig af endnu en pris. Efter radio-priser, grammy-priser og Zulu-priser er tiden nu kommet til en pris fra hjemegnen: Fyns Amts Kulturpris 2002. Med prisen følger 25.000 kroner.

-

Almindelige fynboer
Begrundelsen for prisen er blandt andet at \"Saybia er en succeshistorie om en gruppe helt unge, almindelige fynboer, der med stort talent og hårdt arbejde har formået at skabe sig en karriere i både Danmark og store dele af Europa. De har vist, at det kan lade sig gøre at udvikle sig fra et lokalt band til en internationalt kendt rockgruppe uden at glemme, hvor de kommer fra.\"

Fra Bums til musikhus
Saybia startede allerede i 1993 i Nyborg i forbindelse med en rockmusical på ungdomskolen Bums, og den fik først i 1997 sin nuværende besætning.

Kulturpris 2002 bliver uddelt ved et arrangement for indbudte gæster i Musikhuset Muzirkus i Nyborg, tirsdag den 10. december 2002, klokken 16.00.

Tidligere modtagere af Fyns Amts Kulturpris er keramikmuseet Grimmerhus i Middelfart i 2000 og Odense Zoo i 2001.

Oversigt

    Oversigt