Saybia skriver rockhistorie

Nyborg-bandet Saybia har skrevet dansk rockhistorie. Deres debutalbum \"The Second You Sleep\" er helt usædvanligt strøget direkte ind som nummer 1 på ugens albumliste. Det flotte salg  af debutalbummet er bemærkelsesværdigt, fordi det sker helt uden tv-annoncering.

-

Nyborg-bandet Saybia har skrevet dansk rockhistorie. Deres debutalbum \"The Second You Sleep\" er helt usædvanligt strøget direkte ind som nummer 1 på ugens albumliste.


Saybia sprænger alle rammer med deres debutalbum. Normalt er pladesalget i januar meget lavt, men \"The Second You Sleep\" har i løbet af årets første måned solgt bedre end nr. 2 og 3 på listen, som er Anastacia og Kim Larsen.


Salg uden tv-reklamer
Det flotte salg  af debutalbummet er bemærkelsesværdigt, fordi det sker helt uden tv-annoncering, hvilket ellers bliver betragtet som en betingelse for salg i musikbranchen i dag.


Det er aldrig sket tidligere, at en debutalbum efter bare en uge i salg er strøget direkte ind som nummer 1 på den danske albumliste.


Saybia bader sig i forvejen i succes. Nyborg-bandet har blandt andet modtaget flere priser og nomineringer og til marts starter bandet en lang Danmarksturne.

Oversigt

    Oversigt