Scandlines opgiver Spodsbjerg-Tårs

Spodsbjerg-Tårs overfarten har mistet så mange kunder i løbet af sommeren, at Scandlines bestyrelse formentlig snart vil nedlægge forbindelsen. Det er de nedsatte priser på billetter over Storebælt, der er skyld i den tabte trafik på færgeoverfarten.

-

Til Børsen siger Scandlines informationschef, Gert Jakobsen:

- Det ser meget svært ud. Efter at priserne på den faste Storebæltsforbindelse blev sat ned, har vi tabt trafik, og da vi samtidig har måttet reducerer priserne, kan vi ikke længere holde økonomi i overfarten.

I juni mistede Spodsbjerg-Tårs fem procent af personbiltrafikken, men 6,3% af lastbiltrafikken forsvandt i forhold til samme periode sidste år.

Hvis Scandlines stopper færgerne mellem Langeland og Lolland, skal ruten i licitation. Et tysk rederi har tidligere vist interesse for overfarten.

Rudkøbings borgmester, Johan Norden, vil nu tage kontakt til sin kollega på den anden siden af vandet for at finde ud af, hvordan de skal reagere på den dårlige nyhed.

Han er skuffet over netop i dag, torsdag, at måtte aflyse et møde med folketingets trafikudvalg, fordi der ikke har været nok interesse fra landspolitikerne. Han havde inviteret til møde på baggrund af, at Scanlines tidligere i år varslede fyringer af alle de ansatte på Spodsbjerg-Tårs overfarten.

Oversigt

    Oversigt