I det fynske folks tjeneste

Scandlines Sydfynske solgt til dansk rederi

Færgeruterne Spodsbjerg - Tårs og Bøjden - Fynshav er blevet solgt til rederiet Clipper Group A/S. Medarbejderne beholder jobgaranti til og med 2010. 

Sydfynske færgeruter solgt

Scandlines vil fremover satse på international trafik og derfor er de sydfynske indenrigsruter ikke længere interessante for rederiet.

Det er de til gengæld for Clipper Group A/S, som har planer om at ekspandere indenfor færgedrift, hedder det i en pressemeddelelse om salget, der ventes endeligt gennemført i januar 2008.

I forbindelse med salget har Clipper Group accepteret at videreføre en jobgaranti for medarbejderne ved de to ruter frem til nytår 2010.

Clipper Group A/S har base i København og kontrollerer en flåde på omkring 250 forskellige typer skibe - primært lastskibe.

Tidligere i 2007 har rederiet indgået samarbejde med Bornholmstrafikken om drift af ruten mellem Samsø og Hou i Jylland.

- Vi har til hensigt at videreudvikle og modernisere ruterne betydeligt i fremtiden, siger Jan Meinertz, Clipper Group A/S