I det fynske folks tjeneste

Schall Holberg ville have valg før ferien

Det fynske medlem af Folketinget og forhenværende minister, Britta Schall Holberg (V), er træt af DF's værdipolitiske dagsorden. Hun har fået nok - og ville gerne have haft et valg før sommerferien.

Britta Schall Holberg så ville have valg før sommerferien.

Det skriver Fyens Stiftstidende.
- Det har generet mig i de 10 år, vi har arbejdet sammen med DF, at det var dem, der dikterede værdidebatten. For vi kommer ned på for lavt et niveau, vi nivellerer os selv. Også i udlandets øjne, siger Britta Schall Holberg til avisen.

- DF må have alle de synspunkter, det vil. Men vores problem i Venstre bliver, at vi bliver fedtet mere og mere ind, fordi DF har haft så meget at sige. Se bare, hvordan Søren Pind har talt i sagen om professor Marlene Wind, siger hun. 

Det er særligt Pia Kjærsgaards kronik i Politiken, hvor hun trak "nazi-kortet" over for Tysklands ambassadør i Danmark, der blev dråben. Og det kunne være undgået, hvis Lars Løkke havde udskrevet valg.
- Jeg havde sådan håbet, at vi havde fået det valg, så vi kunne tale om hele pakken. Og ikke som nu, hvor den pakkes ud i enkeltdele, siger hun.