Scor kassen på fynske pokaloverraskelser

Hvis man tror på mirakler, så er der mulighed for at tjene gode penge, når Otterup og Middelfart i eftermiddag tørner sammen med to superligaklubber i pokalturneringen.

På papiret er der ikke meget tvivl om, hvem der bør løbe med sejren i dagens to pokalkampe. 

Middelfart Boldklub skal møde de tidligere danmarksmestre fra AaB, og selvom den vestfynske klub lige nu ligger i toppen af 2. division, så er Aab alligevel sikre favoritter, når de besøger Middelfart.

På Nordfyn tager Otterup fra Albaniserien samtidig imod superligaspillerne fra Randers, og her ville det være en endnu større sensation, hvis fynboerne løber med sejren. 

Tårnhøje odds

Netop derfor er der også gode muligheder for at tjene en god slat penge, hvis man spiller på en sejr til de fynske underdogs, og de rent faktisk vinder. 

Tror man på en sejr til Middelfart, når de tørner sammen med AaB, kan man få pengene 11 gange igen på Bet365. Endnu større gevinst kan man gå hjem med, hvis man tror på, at Otterup løber med sejren mod Randers. Her giver en sejr til serieholdet nemlig pengene hele 51 gange igen. 

Klubberne tror på sejren

Men selvom de to fynske klubber altså går ekstremt undertippede ind til dagens kampe, så tror de begge på muligheden for sejr. 

- Vi går da efter det, og så vidt jeg ved, vil træneren (Chris Margaard, red.) spille det normale spil. Vi er jo efterhånden et godt sammenspillet hold, siger Otterups seniorformand, Thomas Hansen.

Og samme indstilling har de i Middelfart. 

- Vi tror da på det og det her bliver en god mulighed for at vi kan måle os med de bedste, lyder det fra direktør i Middelfart Boldklub, Lars Peter Hermansen forud for aftenens kamp. 

 

Oversigt

    Oversigt