I det fynske folks tjeneste

Kæmpe donation: SDU får millioner til fedmeforskning

SDU har fået millioner til et nyt center, der skal forske i fedme. En af opgaverne bliver forskellen på fedme hos mænd og kvinder.

Det nye center skal blandt andet blive klogere på forskellen mellem mænd og kvinde, når det kommer til fedme. Foto: Jeanne Kornum / Ritzau Scanpix

60 millioner kroner. 

Susanne Mandrup og hendes forskningsgruppe har gennem de senere år manifesteret sig blandt verdens førende inden for området

Henrik Dam, rektor på SDU

Så mange penge har Syddansk Universitet (SDU) fået over de næste seks år til at starte et nyt forskningscenter, der skal forske i fedme. Det er Novo Nordisk Fondens Challenge Program, der står bag millionbeløbet til det fynske universitet. 

Forskningscentret får navnet Center for Adipocyte Signaling (Adiposign), oplyser universitetet i en pressemeddelelse

Det kommende forskningscenter vil blive ledt af professor Susanne Mandrup fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi ved SDU. Hun glæder sig til at stå i spidsen for fedmeforskningen. 

- Bevillingen til opbygningen af Adiposign er fantastisk, fordi den støtter et meget spændende projekt, der undersøger fedtcellernes funktion på en helt ny og tværvidenskabelig måde, og dermed styrker vores forskning inden for molekylær og cellulær forståelse af fedme, lyder det fra Susanne Mandrup. 

 

Læs også Niels Thorborg ny bestyrelsesformand på SDU

 

Fokus på fedtceller

Centrets hovedfokus bliver at undersøge, hvordan fedtceller ændrer karakter under fedme. Ifølge pressemeddelelsen vil centret have særligt fokus på om disse ændringer afhænger af, om man er kvinde eller mand. 

Det er ikke første gang, at Susanne Mandrup skal lede en gruppe forskere, der fokuserer på fedme. I 2017 fik hun og grundforskningscenter Atlas ligeledes et millionbeløb til at forske i fedme. Nu håber hun, at man kan kombinere erfaringerne derfra med det kommende center. 

- Det (millionbeløbet, red.) er en stor styrkelse af vores eksisterende grundforskningscenter Atlas og markerer klart SDU’s førerposition inden for metabolisme (stofstifte, red.), siger professeren. 

Også universitetets rektor, Henrik Dam, glæder sig over støtten fra Novo Nordisk og det kommende forskningscenter. 

- Susanne Mandrup og hendes forskningsgruppe har gennem de senere år manifesteret sig blandt verdens førende inden for området. Med bevillingen fra Novo Nordisk Fonden cementeres denne position, og vi er både glade og stolte.

Efter planen starter det nye fedmeforskningscenter i begyndelsen af 2019. 

 

Læs også SDU-forsker om vores smid væk-kultur: - Det er fuldstændig vanvittigt