SDU-forsker finder ny metode: Mange dyreforsøg kan være overflødige

Mus, rotter, grise og hunde er bare nogle af de dyr, der må lægge krop til for at forskere kan teste nye stoffer, som måske kan blive til helbredende medicin.

Alene i Danmark bliver der hvert år brugt mere end 200.000 forsøgsdyr, og i takt med, at der hele tiden udvikles nye og mere avancerede typer medicin, bliver behovet for forsøgsdyr kun større.

På SDU er professor Annette Bauer-Brandl sammen med kollegaen Massimiliano di Cagno og forskningsgruppen Drug Transport & Delivery optaget af denne udfordring, og hun har derfor forsket i metoder til at reducere brugen af forsøgsdyr.

Det har resulteret i en patenteret opfindelse, som en privat virksomhed nu er gået i gang med at klargøre til markedet. Der er tale om en licensaftale, indgået mellem SDU og den tyske virksomhed, innoME, skriver SDU i en pressemeddelelse.

At overleve galdesalt og mavesyre

Det meste medicin bliver indtaget oralt - dvs. at det skal gennem fordøjelsessystemet og fra tarmen ud i blodet.
Før medicinen når ud i blodet, bliver den udsat for ekstreme påvirkninger, for eksempel mavesaft og galdesalt.

Forsøgsdyr bliver ofte brugt til at teste, om nyudviklet medicin kan klare rejsen frem til tarmen og om de aktive stoffer når ind i blodet - eller om de går til undervejs.

Gennem tarmvæggen

- Ofte bliver man nødt til at pakke de aktive stoffer ind i "pakker" for at beskytte dem på rejsen, og så gælder det også om at finde ud af, hvordan man får "pakkerne" transporteret til tarmvæggen. Og hvordan stofferne kommer gennem den, forklarer Annette Bauer-Brandl fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci.

Et typisk eksempel er, at man bruger rotter til disse tests: Man fylder en del af en levende rottes tarm med en "pakke". Derefter analyserer man transporten af medicinen ind i blodet ved at tage blodprøver.

Etiske fordele

Netop tarmen har været forbillede for Annette Bauer-Brandls opfindelse. Den udgøres af et gennemsigtigt materiale, som agerer ligesom tarmvævet, når det udsættes for forskernes formuleringer.

Opfindelsen har fået navnet Permeapad og ligner umiddelbart et A4 ark af plastfolie. Der er mange laboratoriemæssige fordele, der gør den egnet til at erstatte forsøgsdyr i mange tilfælde, mener Annette Bauer-Brandl - og så er der det etiske:

- Det er vigtigt, at vi udvikler bedre muligheder for at nedbringe brugen af forsøgsdyr, hvor det giver mening. Det ligger mig meget på sinde, siger hun.

- Desuden vil opfindelsen gøre tests i en tidlig udviklingsfase nemmere, hurtigere og billigere, og ikke mindst mere pålidelige (fordi man undgår den biologiske variabilitet). Derfor tror vi, at dette kan udmønte sig i udvikling af bedre lægemidler på kortere tid.

Unødvendige stoffer til forsøgsdyr

Ifølge professor, forskningsleder og dr. med. på SDU SUND, Kim Brøsen, foretrækker både patienter og læger lægemidler, som kan indtages gennem munden i form af tabletter, kapsler eller miksturer.

- Men den "orale" rute kræver dels, at det aktive stof i lægemidler overlever rejsen gennem patientens mavetarmkanal og dels, at stoffet kan absorberes over tarmslimhinden. Af forskellige grunde er der mange lovende molekyler, der ikke kan absorberes over tarmslimhinden. Det finder man som regel først ud af, når stoffet gives til forsøgsdyr første gang, uden at man efterfølgende kan måle det i dyrets blod eller registrere nogle ændringer. Hvis den udviklede metode holder hvad den lover - og hvorfor skulle den ikke det - så kan man nedsætte antallet af dyr, som får molekyler, som alligevel aldrig bliver til lægemidler, siger han.

Fakta om PermeaPad

 

Oversigt

    Oversigt