I det fynske folks tjeneste

SDU i kamp om Esbjerg

Syddansk Universitet og Aalborg Universitet kæmper om hvem der fremover stå for universitetsdriften i den vestjyske hovedstad. SDU er parat til at overtage og udvide driften af universitet i Esbjerg.

SDU vil overtage campus fra Aalborg Universitet i Esbjerg

I dag har både både Syddansk Universitet og Aalborg Universitet afdelinger i Esbjerg og begge Universiteter vil gerne alene stå for al driften i fremtiden.

Syddansk Universitet har præsenteret Esjberg for en plan, der betyder at SDU vil udvide uddannelses- og forskningsområdet, hvis universitetet for lov til at stå for driften alene. Desuden fastslår SDU, at det vil overtage og udvikle de aktiviteter i Esbjerg, der i dag drives af Aalborg Universitet.

Esbjergs erhvervsliv og politikere skal nu beslutte, hvilket af de to universiteter der skal stå for universitetet i byen.

- Det svar, der kommer fra Esbjerg, har vi tænkt os at respektere. Jeg ved ikke, hvem Esbjerg vil pege på, men hvis byen peger på Aalborg, så vil jeg gå til min bestyrelse og sige, at min anbefaling er, at vi trækker os fra Esbjerg, siger rektor Jens Oddershede til Jydske Vestkysten i dag.