SDU ikke gode nok til at sælge

SDU er ikke opfindsomme nok til at sælge deres idéer. I forhold til de øvrige universiteter ligger SDU helt i bunden, når det kommer til salg af opfindelser.

Når SDU bruger en krone til at sælge forskernes opfindelser, så får de kun seks øre igen, skriver Fyens Stiftstidende.

Ser man mod nord til Aalborg Universitet indtjenes to kroner for hver krone brugt, viser en tilsynsrapport fra Universitets- og Bygningsstyrelsen.

- Det har vist sig utroligt svært at få syddanske virksomheder til at overtage og udvikle vores opfindelser, siger Jens Oddershede, Rektor på Syddansk Universitet til Fyens stiftstidende.

Når det kommer til at kommercialicere nye opfindelser ligger SDU på en klar sidsteplads efter de andre store universiteter, og det skader regionen.

- Når vi ikke får skabt tilstrækkeligt med nye syddanske
vidensarbejdspladser, rammer det regionens evne til at matche
den konkurrencesituation, som Syddanmark står i mod resten af
landet og verden, siger Jens Oddershede til Fyens Stiftstidende.

Bremses i udviklingen

Også regionrådsformand Carl Holst er bekymret for det manglende salg af forskning.

- Hvis ikke udviklingen skal løbe fra os, er det nødvendigt, at Syddanmark forstår, at vi ikke længere kan leve af industriproduktion, men af viden og forskning, siger Carl Holst.

Oversigt

    Oversigt