I det fynske folks tjeneste

SDU-lektor skal forbedre forhold for forsøgsdyr

Det er første gang, at der bliver afholdt Åbent Science Hus, men 200 nysgerrige besøgende lagde vejen forbi for at få et indblik i, hvordan det er at læse naturvidenskab på universitetet.

SDU-lektor er udpeget til bestyrelsen i nyt nationalt center for forbedring af forholdene for forsøgsdyr.

Peter Bollen er leder af Biomedicinsk Laboratorium, i daglig tale dyrestalden på SDU.

Han er netop udpeget af fødevareminister Karen Hækkerup til bestyrelsen for Danmarks nye 3R-center, der skal arbejde med udvikling af alternativer til forsøgsdyr og bedre forhold for forsøgsdyr.

- Jeg er sikker på, at vi med bestyrelsen i centeret har fået sat et godt hold. Det er nogle af de bedste hjerner inden for deres felt, og jeg er meget glad for, at de vil være med til at arbejde for at bringe Danmark helt i front på forsøgsdyrområdet, siger fødevareminister Karen Hækkerup.

Fakta om 3R-centret

3R-centerets navn kommer af de engelske udtryk replacement, reduction og refinement.

Det betyder, at centeret skal arbejde med at finde alternativer til dyreforsøg (replacement), udvikle metoder der bruger så få dyr som muligt (reduction) og sikre, at man får mest muligt ud af de forsøgsdyr, det stadig er nødvendigt at bruge, og at de samtidig får de bedst mulige forhold (refinement).

Læs mere

Ved du noget? Så send os et tip