SDU og Energi Fyn danner investeringsselskab

For første gang i Danmark går et universitet og en erhvervsvirksomhed ind i et kommercielt samarbejde og danner et investeringsselskab.

Det nye selskab, Energi Invest Fyn A/S, har til formål at udnytte de to selskabers stærke sider: At give forskningsprojekterne på SDU kommercielt liv og at tilføre det fynske erhvervsliv nye teknologiske muligheder.

- Vi ønsker at skabe en udvikling af den fynske region ved at hjælpe virksomheder og projekter inden for energi- og kommunikationsteknologi. Vi ser nemlig en tendens til, at mange højteknologiske projekter ikke bliver til noget pga. manglende finansiering eller adgang til de rette netværk. Det vil vi nu lave om på, siger Arne Clausen, koncerndirektør i Energi Fyn, som med mere end 85.000 kunder er en væsentlig spiller i det fynske marked.

Oversigt

    Oversigt