SDU plaget af hærværk

Hærværksmagere og tyveknægte hærger næsten dagligt på universitetets parkeringspladser. Nu kræver ansatte mere overvågning. 

Stefan Vig var nødt til at lade bilen stå natten over ved universitetet, fordi den ikke kunne starte. Og da han kom torsdag morgen var den smadret.  

- Jeg tog mig lidt til hovedet, og tænkte: Det kan bare ikke passe. Én nat hvor jeg ikke kan komme hjem - så kommer jeg tilbage, og så har jeg en bil der er totalsmadret. Det er ikke sjovt, siger Stefan Vig, som er lærling på Syddansk Universitet.

Men Stefan Vig er ikke den eneste. I løbet af en time fandt TV2/FYN seks personer fra universitetet, der alle kunne fortælle historier om ødelagte biler.

- Man bliver simpelthen så harm, og nu skal der altså gøres et eller andet. Og det er desværre et evigt tilbagevendende problem herude, siger Ingeniørassistent Klaus Lehn Petersen, som også er kollega til Stefan Vig.  

Erkender problemet

Universitet har nu indgået et øget samarbejde med det vagtselskab, som kører i området.

- Nu er vi endelig i gang med at undersøge, om vi skal, dels lave nogle indhegnede områder, og dels hvad vi skal lave af videoovervågning. For det er nok ikke længere et spørgsmål om vi skal lave videoovervågning, men hvordan vi skal gøre det. siger Per Overgaard Nielsen, Universitetsdirektør, SDU.

Oversigt

    Oversigt