SDU rykker rundt på uddannelser

Syddansk Universitet flytter uddannelser mellem Odense og Kolding.

Universitetet vil udbyde nye uddannelser og flytte allerede eksisterende for at skabe en tydelig og unik profil, der kan brande både SDU i Odense og Kolding.

Design i Kolding

Bestyrelsen for Syddansk Universitet har tirsdag besluttet at ændre fagviften på Det Humanistiske Fakultet i Kolding, så Campus Kolding i de kommende år kan få en række nye uddannelser, der understøtter Kolding Kommunes satsning på design.

Fagene dansk, engelsk og historie overflyttes til Odense, mens uddannelsen bibliotekskundskab og videnskommunikation flytter fra Odense til Campus Kolding.

Gymnasiefag samles i Odense

Det Humanistiske Fakultet i Odense får med ændringerne mulighed for at samle sine gymnasierettede fagmiljøer i Odense.

I dag er der knap 250 studerende på engelsk, dansk og historie i Kolding og over 600 på tilsvarende studier i Odense.

- Der er brug for, at vi sikrer de bedste valgmuligheder for de studerende, der ønsker at blive gymnasielærere. En gymnasielærer-uddannelse består af to fag, og ved at samle alle fagene i i Odense kan den studerende allerede fra starten af sin uddannelse se hele paletten af valgmuligheder - både inden for humaniora og på tværs af fakulteter, siger Jens Oddershede.

Han understreger, at studerende, der begyndt på en bachelor- eller kandidatuddannelse i engelsk, dansk og historie i Kolding, også vil få mulighed for at gennemføre deres uddannelse der.

Oversigt

    Oversigt