I det fynske folks tjeneste

SDU-studerende reddet af iransk boghandler

Henrik Fallesen blev reddet væk fra den voldsomme demonstration af en iransk boghandler

Henrik Fallesen undgik takket være en venlig iransk boghandler at blive anholdt af de iranske myndigheder ligesom sin rejsefælle, Niels Krogsgård.

De to studerende var i Iran i forbindelse med en opgave på journalistuddannelsen på Syddansk Universitet.

Onsdag morgen tog de to studerende ud i Teheran hver for sig, og Henrik Fallesen ved derfor ikke hvorfor og hvordan Niels Krogsgård blev anholdt.

- Jeg havde været i byen for at lave et interview med en plastikkirurg og var på hjem til hotellet, da gaderne pludselig var fyldte med vrede demonstranter, fortæller Henrik Fallesen.

Demonstranter med blod i ansigtet

Butikkerne lukkede gitterne ned, men det lykkedes for Henrik Fallesen at søge ly hos en boghandler.

- Fra butikken kunne vi se politiet skyde med tåregas og vi så demonstranter med blod i ansigtet, siger Henrik Fallesen.

Boghandleren mente ikke, at det var sikkert for en udlænding at bevæge sig ud i gaderne, og en ven i boghandleren tilbød derfor at køre Henrik Fallesen hjem.

- De havde en temmelig faldefærdig motorcykel, men jeg havde ikke andre muligheder for at slippe væk, og da boghandleren sagde "don?t worry, my friend is superman", tog jeg chancen, fortæller Henrik Fallesen.

Herefter kørte den journaliststuderende gennem politiopbud, militariserede sikkerhedszoner og demonstranter, der råbte "ned med diktatoren" tilbage til sit hotel.

Fredag kom han sikkert tilbage til Danmark, men vennen Niels Krogsgård er stadig tilbageholdt af de iranske myndiheder.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.