I det fynske folks tjeneste

SDU-undersøgelse: Skolebørn har koncentrationsbesvær

En undersøgelse fra SDU viser, at op i mod hvert andet danske skolebarn har problemer med at koncentrere sig længere tid af gangen. Resultatet er at eleverne ikke får det fulde udbytte af undervisningen.

-

En undersøgelse fra SDU viser, at op i mod hvert andet dansk skolebarn har problemer med at koncentrere sig længere tid af gangen. Resultatet er at eleverne ikke får det fulde udbytte af undervisningen, det skriver MetroXpress.

Undersøgelsen er lavet af professor Jørn Beckmann. Han har undersøgt 670 fynske og nordjyske børn og unge i alderen 12-18 år. Børnene blev spurgt om deres trivsel, og ud fra svarene konkluderer professoren at 41,2 procent af de unge har koncentrationssvigt, mens hver sjette er utilfreds med skolen.

Anne Maj Nielsen, der er forskningsprofessor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, har været med til at lave undersøgelsen. Ifølge hende er årsagen til den manglende koncentration, at de unges hverdag er fyldt med hurtige indtryk fra mobiltelefoner, tv og computerspil. Derfor kommer de unge let til at kede sig ved tradionel undervisning og mister derved koncentrationen.

Ved du noget? Så send os et tip