I det fynske folks tjeneste

Se billeder: Fede øser fræser for et godt formål

HC Andersen Airport i Odense er lørdag for første gang vært for Sportscar Event, hvor bilglade fynboer kommer på køretur i hurtige biler - i den gode sags tjeneste.

1 af 13

Sportscar Event er et velgørenheds-arrangement til fordel for Børnecancerfonden. De får nemlig hele overskuddet. Selv kørerne kommer gratis med deres biler.

Det er første gang, begivenheden sker på fynsk jord - og det foregår altså i den odenseanske lufthavn.

Her kan man opleve synet og lyden af de vildeste drømmebiler fra Lamborghini, Porsche, Ferrari og mange flere.

Børn, forældre og andre bilglade kan også købe en turbillet og to omgange som co-driver i drømmebilen.

Sportscar Event, der står bag arrangementet har i forvejen løb i Jylland og på Sjælland - de indbragte sidste år 1,7 millioner kroner til Børnecancerfonden.

Få et glimt af de fede biler på TV 2/FYN klokken 19.30.

Læs mere om Sportscar Event