Se blooper: Blondinen Sandie missede pointen

Studieværten Sandie Hansen Jensen forstod ikke vittighed, mens hun var live i studiet.

Nogen gange er der ikke grund til at vente på, at blive hængt ud i "Natholdet" med Anders Breinholdt.

Slet ikke, hvis man har format nok og selv synes det er sjovt, når man klokker i det.

Sådan er Sandie Hansen Jensen. Hun har ikke bare let til grin, men kan sagtens se det sjove, når hun live i studiet laver det der i branchen hedder en blooper - altså fejler.

Det skete i torsdagens nyhedsudsendelse klokken 19.30, hvor Sandie skulle henvise til TV 2-regionernes Humorspil, som er lavet i anledningen af Folkemødet på Bornholm.

Sandie er altid frisk på lidt sjov og ville vise seerne, hvor legende let man på Tv2fyn.dk finder vittighedsspillet "Hva' griner du af?". Her kan man klikke sig frem til vittigheder og dyste mod hinanden.

Og det gjorde Sandie. Hun klikkede sig frem til en vittighed der går sådan her: "Hvorfor siger Fynboer High Definition?", "Det vil tage dem for lang tid at sige Håååååååå Deeeeede", men Sandie gik helt i stå og måtte erkende, at den forstod hun ikke.

Sandie er også sportskvinde og forstår at holde ud og komme tilbage. Senere i udsendelsen vendte Sandie således tilbage, og sagde: "Nu har blondinen fået den forklaret".

Se blooperen herover.

Oversigt

    Oversigt