I det fynske folks tjeneste

Cigaretpriser og flygtninge: Se debatten fra Ollerup på to minutter

Cigaretpriser, flygtninge og integration. Fynske folketingskandidater diskuterede torsdag flere emner i Ollerup.

02:00

Se hele debatten om rygning, indvandrer og ny midterregering på to minutter. Foto: Ebbe Rosendahl Video: Olav Fonager

13 fynske folketingskandidater fra de 13 opstillingsberettigede partier var torsdag samlet på Gymnastikhøjskolen i Ollerup for at diskutere tre forskellige temaer. 

Det skal ikke være ekstremerne på ydrefløjene, der skal styre dansk politik

Erling Bonnesen, folketingskandidat, Venstre

Debattens første runde omhandlede en mulig regering med Socialdemokratiet og Venstre. Den debat kommer blandt andet i kølvandet på lanceringen af bogen Befrielsens Øjeblik - samtaler med Lars Løkke Rasmussen, hvor Venstres formand ifølge TV 2 åbner op for en SV-regering. 

Læs også Fynsk måling: Voldsom tilbagegang til Dansk Folkeparti

Hverken Rasmus Peter Henriksen (SF), Carsten Bach (LA) eller Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet er tilhængere af en SV-regering.

VALGDEBAT MED TV 2/FYN

Torsdagens debatmøde var det tredje af seks store debatter, som TV 2/Fyn arrangerer frem mod valget 5. juni. Næste valgmøde bliver på Østfyns Produktionsskole i Marslev tirsdag 21. maj. Læs mere her.

- Vi går til valg på en étpartisregering, som vi har gjort hele tiden. Der er rigtig mange partier, som vi kan gøre mange ting med. Men der er ikke ét parti, som vi kan gøre det hele med, understregede socialdemokraten. 

Ifølge Venstre Erling Bonnesen giver det ikke mening at diskutere regeringer bestående af ét parti. 

- Dansk politik er i en ny situation. Vi ser enkeltsagspartier på fløjende med ekstremer. Det skal ikke være ekstremerne på ydrefløjene, der skal styre dansk politik, forklarede han og tilføjede:

- Étpartiregeringer er en død and. 

26:42

Folketingskandidaterne diskuterede en potentiel SV-regering i første runde i Ollerup. Foto: Ebbe Rosendahl

Luk video

Runde 2 stod mellem Fabian Munkholm Davidsen fra Alternativet, Camilla Hersom fra Radikale Venstre og Konservatives Jørgen Nielsen. 

De tre partier fremlagde alle præcise bud på, hvor meget en pakke cigaretter bør koste. Ifølge Alternativitet skal det være 65 kroner, mens Konservative vil nøjes med 60 kroner. Radikale Venstre foreslår 90 kroner. 

Også Socialdemokratiet foreslår højere priser på cigaretter, men vil ikke komme med et præcist beløb. 

Læs også Fynske folketingskandidater: - Cigaretter skal være væsentligt dyrere

- Vi har ikke lagt os fast på prisen, da der er nogle sociale hensyn, forklarede Bjørn Brandenborg fra partiet. 

Partiet Klaus Riskær Pedersen vil ikke pille ved prisen på cigaretter. 

- Vi vil flytte salget af cigaretter og spiritus ind til specifikke butikker. På den måde vil vi fjerne tilgængeligheden, lød det fra det nye partis Rolf David Gøtze.

23:11

Folketingskandidaterne diskuterede cigaretpriser i anden runde i Ollerup. Foto: Ebbe Rosendahl

Luk video

Tredje runde af debatten i Ollerup omhandlede det såkaldte paradigmeskift, som i februar blev vedtaget af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Paradigmeskiftet betyder blandt andet et ændret fokus fra integration af flygtninge til hjemsendelse.

Kristendemokraternes Margit Lund Cramer og Enhedslistens Jesper Kiel er begge modstandere af paradigmeskiftet. 

- Vi skal integrere. Den politik (paradigmeskiftet, red.) ødelægger integrationen ude i lokalsamfundene, lød det fra Jesper Kiel. 

Læs også SF: Paradigmeskiftet resulterer i manglende arbejdskraft

Over for de to modstandere af paradigmeskiftet stod Martin L. Christensen fra Stram Kurs, Eva Jørgensen fra DF og Klaus Kroll fra Nye Borgerlige. 

Ifølge Stram Kurs er paradigmeskiftet et skridt i den rigtige retning. 

- Jeg vil ikke være i mindretal i mit eget land. Derfor kan vi ikke tage imod et betydelig antal mennesker, forklarede Martin L. Christensen fra det indvandrerkritiske parti. 

25:02

Folketingskandidaterne diskuterede paradigmeskifte i tredje runde i Ollerup. Foto: Ebbe Rosendahl

Luk video
Fakta
Valgt i Fyns Storkreds
Født 28. marts 1955
Politiske hverv
Folketingskandidat Fyns Amtskreds, Venstre
2018 - nu
Gruppesekretær for folketingsgruppe Folketinget, Venstre
2015 - nu
Tingsekretær Folketinget, Venstre
2015 - nu
Folketingsmedlem Fyns Storkreds, Venstre
2007 - nu
Folketingsmedlem Fyns Amtskreds, Venstre
2004 - 2007
Borgmester Broby Kommune, Venstre
1994 - 2006
Miljøordfører Folketinget, Venstre
Fødevareordfører Folketinget, Venstre
Landbrugsordfører Folketinget, Venstre
Dyrevelfærdsordfører Folketinget, Venstre
Medlem af Europaudvalget Folketinget, Venstre
Medlem af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Folketinget, Venstre
Medlem af Kirkeudvalget Folketinget, Venstre
Medlem af Miljø- og Fødevareudvalget Folketinget, Venstre
Medlem af Udvalget for Småøer Folketinget, Venstre
Medlem af Udvalget for Landdistrikter og Øer Folketinget, Venstre
Medlem af Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget, Venstre
Stedfortræder i Nordisk Råd Folketinget, Venstre
Fakta
Valgt i Fyns Storkreds
Politiske hverv
Folketingskandidat Fyns Storkreds, Socialdemokratiet
2018 - nu
Fakta
Folketingskandidat i Fyns Storkreds
Valgt ved kommunalvalget i Svendborg
Født 10. januar 1966 i Valby
Gift, 2 børn
Politiske hverv
Folketingskandidat Fyns Storkreds, Enhedslisten
1994 - nu
Byrådsmedlem Svendborg Kommune, Enhedslisten
2005 - nu
Medlem af Økonomiudvalget Svendborg Kommune, Enhedslisten
2014 - nu
Medlem af Miljø- og Naturudvalget Svendborg Kommune, Enhedslisten
2018 - nu
Medlem af Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Svendborg Kommune, Enhedslisten
2014 - 2017
Medlem af Udviklingsudvalget Svendborg Kommune, Enhedslisten
2014 - 2017
Stedfortræder i Folketinget Folketinget, Enhedslisten
Folketingsmedlem Fyns Storkreds, Enhedslisten
2017 - 2018
Socialordfører Folketinget, Enhedslisten
Medlem af Ligestillingsudvalget Folketinget, Enhedslisten
2017 - 2018
Medlem af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget Folketinget, Enhedslisten
Medlem af Uddannelses- og Forskningsudvalget Folketinget, Enhedslisten
Medlem af Udvalget til Valgs Prøvelse Folketinget, Enhedslisten
Fakta
Folketingskandidat i Fyns Storkreds
Politiske hverv
Folketingskandidat Fyns Storkreds, Stram Kurs
2019 - nu