I det fynske folks tjeneste

Se FC Svendborgs kamp for overlevelse LIVE på tv2fyn.dk

En dårlig start på foråret har fået nedrykningsstregen til at rykke tæt på FC Svendborg i 2.division. Lørdag gæster bundproppen B1908 Sydfyn.

Tre point i fire kampe er alt FC Svendborg har fået ud af forårsstarten. Dermed er holdet placeret lige over nedrykningsstregen i nedrykningsspillet i 2.division. Det med samme pointantal som Tårnby, der ligger lige under stregen.

Lørdag gæster et andet hold fra Amager, B1908, Høje Bøge Stadion i Svendborg. B1908 er bundproppen i ligaen og et af de hold FC Svendborg skal slå, hvis den også i næste sæson skal stå på divisionsbold. 

TV 2/Fyn har valgt at have fokus på lørdagens kamp mellem FC Svendborg og B1908, der spilles klokken 15.00.

Her på hjemmesiden LIVESTREAMER vi kampen med interviews før kampen, i pausen og efter sidste fløjt. Livestreamet åbner kl.14.50 og sender frem til analyserne efter kampen.  

Ved du noget? Så send os et tip