Se hele dommen her: Østre Landsrets dom mod Müller

Anklageren ønskede op til fire års fængsel, forsvareren frifindelse eller en betinget dom. Det blev tre års ubetinget fængsel til René Müller ligesom i byretten.

"Thi kendes for ret. Byrettens dom mod René Müller stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Landsretten har frifundet for skyldnersvig. Vi har ikke fundet det godtgjort, at aktiverne fra kontoret i Amaliegade blev overdraget i sommeren 2008 til René Müller. Vi kan ikke klart sige, hvornår det er sket, men vi lægger til grund af selskabets revisor siger, at han i marts-april måned 2008 fik at vide, at de var overdraget. Dermed mener vi ikke, der er noget forsæt i relation til den forestående konkurs"

"I forhold underslæbsforholdet, mener en af de seks dommere, at der skal ske frifindelse, fordi der ikke har været forsæt. De øvrige fem, mener, at der er tale om underslæb på 35 millioner kroner og ikke 34 millioner kroner som byretten fastslog. Landsrettens flertal tager udgangspunkt i, at der er gået 40 millioner ind på René Müllers konto, og den 25. januar 2008 overføres fem millioner kroner til Eik Bank, som er modtaget fra salg af pantebreve samme dag."

"Vi mener, René Müller i forhold til straffelovens paragraf 278 har modtaget penge, der var betroet ham. Forsvareren har gjort gældede, at der ikke er sket noget tab, da der efterfølgende blev indgået en ny refinansieringsaftale. Det har retten ikke imødegået. Selvom Eik Bank må have tabt penge, kan vi ikke fastslå det via bevisførelsen, men vi har vurderet, at Eik Bank har været udsat for en væsentlig risiko for at tabe penge."

"René Müller må have været klar over, at Eik Bank blev udsat for en risiko for at tabe pengene. Han havde ikke likvider. Aktiverne bestod væsentligst i pantebreve. En del lå som sikkerhed for lån i bakerne, en del lå i ubelånte depoter, men pantebrevene i Amagertorv kunne ikke sælges, og dem der kunne sælges, blev solgt til køberen af ejendommen, Andersen Ejendomme, til en meget lav kurs. Vi har lagt til grund, at det udgjorde en væsentlig risiko for tab hos Eik Bank."

"Vi har også lagt til grund, at betalingsterminen ikke hed 1. februar 2008 som oplyst af René Müller. Aftaleforholdet var i sagens natur, at når man var betroet at sælge pantebreve og videresende provenuet, var der en forpligtelse til straksafregning. Det var der en forventning om hos køberen Andersen Ejendomme og Eik Bank."

"Det fremgår ikke af mailkorrespondancen, at René Müller mente, han først skulle betale 1. februar 2008. Tværtimod forsøgte han flere gange at forklare, hvorfor pengene ikke var betalt, og at de var på vej. Der var ikke en aftale, der hed 1. februar 2008. Tværtimod var det en sædvanlig forudsætning, at der blev betalt umiddelbart efter modtagelse af pengene. Derfor finder vi René Müller skyldig i underslæb".

"Med tre års fængsel har vi taget hensyn til, at der har været lang sagsbehandlingstid."

Oversigt

    Oversigt