- Se her arbejdsgivere, jeg søger job!

Igen i år var der mulighed for at lave en personlig jobvideo hos TV 2/Fyn på Jobmesse Fyn, hvor studievært Frederik Roland gav tips og tricks.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mange modige jobsøgende stillede op foran TV 2/Fyns fotograf i dag for at sælge sig selv til en kommende arbejdsgiver. 

Hver deltager er blevet guidet af TV 2/Fyns nyhedsvært Frederik Roland og har derefter fået ét minut til at præsentere sig selv på video.

Du kan se videoerne fra Jobmesse Fyn her, og hvis du kender til et job, der passer til en af dem, så formidler vi gerne kontakten. 

Ring eller skriv til Morten Urup på musk@tv2fyn.dk eller telefon 24795062.

Katie Rice Eriksen: "Jeg kan bidrage med international erfaring"

Katie Rice Eriksen søger job inden for kommunikationsbranchen. Hun kommer oprindeligt fra Irland og har tidligere beskæftiget sig med journalistik og strategisk kommunikation.

Marie Louise Arbirk: "Jeg vil gøre din bytur tryggere"

Marie Louise Arbirk søger job som sikkerhedsvagt. Hun er 21 år gammel, bor i Odense og studerer lige nu på Syddansk Erhvervsskole.

Vibeke Lundgaard Albjerg: "Jeg søger bredt inden for mit felt"

Vibeke Lundgaard Albjerg søger job inden for administration og marketing. Hun er 29 år og cand.mag i International Virksomhedskommunikation.

Mette Ludvigsen: "Jeg er god til at sætte aktiviteter igang"

Mette Ludvigsen søger job som pædagogisk assistent i børnehave eller vuggestue. Hun er 27 år og fra Ringe.

Frederik Lindberg: "Jeg brænder for faget"

Frederik Lindberg søger job som sikkerhedsvagt. Han er 20 år gammel og brænder for at at skabe tryghed for andre på sin arbejdsplads.

Mette Sanner Bjarnøe Andersen: "Jeg kommer i øjenhøjde med folk"

Mette Sanner Bjarnøe Andersen søger job inden for kommunikation eller marketing. Hun er 29 år og uddannet cand.mag i International Virksomhedskommunikation.

Maria Røser: "Jeg elsker de skæve vinkler"

Maria Røser søger job inden for videoproduktion og sociale medier. Hun har tidligere arbejdet for HCA Festivals og Hindsgavl Slot.

Daniel Stilling: "Jeg har et ønske om at gå i land"

Daniel Stilling søger job som maskinmester. Han er 31 år og har sejlet for DFDS de seneste fire et halvt år.

Glenn Rasmussen: "Jeg er god til at opsøge og formidle viden"

Glenn Rasmussen søger et job inden for programmering og tekniske løsninger. Han er 57 år og uddannet produktionsingeniør og maskinarbejder.

Maria Johansen: "Jeg brænder for alle former for formidling"

Maria Johansen søger job inden for formidling af kultur og historie. Hun har tidligere arbejdet som skolelærer.

Kristine Serup: "Jeg er vant til at have mange bolde i luften"

Kristine Serup søger et job inden for kommunikation. I sin fritid er hun spejderleder og formidler historie.

Annette Toft: "Skynd jer at kontakte mig, inden jeg er væk til anden side"

Annette Toft søger et administrativt fleksjob på cirka ti timer om ugen. Hun er god til tysk og kommer oprindeligt fra Sønderjylland.

Bruno Jørgensen: "Det skal være sjovt at gå på arbejde"

Bruno Jørgensen søger et job inden for salg. Han har tidligere arbejdet med salg og distribution.

Louise Jakobsen: "Jeg ved, hvad der skaber gode medarbejdere"

Louise Jakobsen vil gerne arbejde med medarbejderudvikling. Hun har tidligere arbejdet med coaching og organisationsudvikling.

Majbritt Christensen: "Jeg er en glad pige"

Majbritt Christensen søger job som sælger eller receptionist. Hun er 57 år og har tidligere arbejdet som Tupperware-sælger.

Christian Hornshøj Mortensen: "Mine spidskompetencer er inden for salg, tal og innovation"

Christian Hornshøj Mortensen søger et job inden for salg eller administration. Han er 24 år.

 

Oversigt

    Oversigt