Hutlihut: Se hundredvis af julemænd løbe om kap

Følg julemandsløbet direkte fra Faaborg, hvor blandt andre TV 2-kommentator Flemming Toft guider dig gennem løbet med de mange julemænd.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det årlige julemandsløb i Faaborg kan følges direkte her på tv2fyn.dk fra klokken 12. Løbet vil blive kommenteret live fra torvet af Henrik Poulsen fra netradioen Det Rigtige Faaborg og TV 2 Sports fodboldkommentator, Flemming Toft.

- I det stille går jeg jo rundt derhjemme i julemandskostumet året rundt - for mig er det en slags hjemmejakke. Mit problem er det lange, hvide skæg, da jeg kun får flygtige stubbe, selvom jeg undgår barberkosten i ugevis, siger Flemming Toft.

- Nu får jeg så muligheden for på nærmeste hold at råbe efter julemænd og julekoner i smukke Faaborg, og jeg satser på, at jeg kan snakke mig fra, at nogen bemærker min egen mangel på skæg.

Hvis du ikke kan være til stede i Faaborg, kan du følge livesignalet i denne artikel. Langs ruten er der placeret en række kameraer, og du kan naturligvis følge med fra start- og målområdet.

Alle kan deltage i løbet. Det koster 100 kroner for voksne og er gratis for børn, og så får de et julemandskostume med i prisen.

Oversigt

    Oversigt