I det fynske folks tjeneste

Se niårig aikido-udøver sende reporter til tælling

00:30

TV 2/FYNs reporter Julie Eleanor Andersen mødte sin overmand i niårige Theodor.

Nogen af verdens bedste aikido-udøvere har taget turen til Vissenbjerg for at bruge påsken på at træne sammen. Nogen kommer helt fra Japan og Rusland.

De fleste kender karate og judo. Men aikido er også en kampsport, eller kampkunst, der er blevet dyrket af mange i Danmark siden 60'erne. Og for første gang nogensinde er en række af verdens bedste aikido-udøvere nu samlet i Vissenbjerg på en påskelejr.

- Det er simpelthen fantastisk dejligt for os. Vi har arbejdet på at kunne nå til det her, siden vi startede klubben for næsten 10 år siden. Det kræver, at vi har nogle kompetencer, kapaciteter og folk, der gider slæbe og gøre det store arbejde med at organisere, siger Jørgen Jakob Friis, arrangør og instruktør i klubben Vestfyn Aikikai.

På lejren træner de både kast og med sværd. Men hvis man spørger Jørgen Jakob Friis, hvad formålet med lejren er, så handler det ikke om at slås:

- Aikido handler om, at vi skal finde ud af at løse konflikter på en god måde. Vi skal ikke bekæmpe hinanden, men fravige angreb uden at være et offer.

På påskelejren deltager primært instruktører, der har det sorte bælte, men der er også yngre deltagere på lejren, blandt andre ni-årige Theodor Ramsby.

- Jeg synes, at det er rigtig sjovt at gå til aikido. Det er rart at kunne forsvare sig selv. Hvis man bliver angrebet, så kan man kontrollere dem og kaste med dem. Og så lærer man også, at hvis man selv bliver kastet, så kan man lave et rullefald, så det ikke gør ondt, fortæller niårige Theodor Ramsby, inden han kaster rundt med TV 2/FYNs reporter.

Lejren finder sted på Vissenbjerg Skole i dagene 10.-16. april.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.