Se ruten: Sådan bliver Lars og Arnes vej til rally-sejren

Lars Hindsgaul og Arne Pagh håber, at de i en Fiat 128 kan nå sejrsskamlen i Rally Monte Carlo Historique, der begynder senere på ugen.

Den røde Fiat 128 Coupé fra 1972 er ved at være klar til endnu en tur til Frankring og motorløbet Rally Monte Carlo Historique. Det samme er fynske Lars Hindsgaul og Arne Pagh, der skal køre den 46 år gamle veteran sikkert ned til Monte Carlo i Monaco. 

Sidste år blev drømmen om en topplacering i rallyløbet knust af en snedrive. Bilen skred ud i en tung mængde sne, og selvom to tilskuere var hurtigt fremme med skovle, sad den lille Fiat alligevel fast i fire et halv minut. 

Her en video med den tur ud i en snedrive, der i 2017 kostede Lars Hindsgaul og Arne Pagh en god samlet placering i Rally Monte Carlo Historique.

De to fynske rallykørere fik 3.200 strafpoint, og så topplaceringen smutte ud af hænderne på dem. 

Starten går

Dét skal være anderledes i år. 

- Nu går vi efter et godt resultat. Bare vi undgår at køre ud i snedriverne som sidste år, siger Lars Hindsgaul.

Allerede onsdag transporteres Fiat'en til Reims i Frankrig, hvor den skal være klar til start.

Forud venter fem etaper i alt slags vejr og terræn, inden vinderne af dettes års Rally Monte Carlo Rally findes 6. februar. Den præcise rute kan ses her eller i videoklippet øverst i artiklen.

Foruden Lars Hindsgaul og Arne Pagh stiller seks danske hold til start. 

Den røde Fiat har en lang rallyhistorie bag sig. Dens første løb var i 1974.
Den røde Fiat har en lang rallyhistorie bag sig. Dens første løb var i 1974.
Foto: Viggo Johansen

Fiat 128 Coupés rallyhistorie

Oversigt

    Oversigt