Se selv: Bendtner og Baronessens første flirt

I denne uge kom det frem, at baronessen på Valdemar Slot på Tåsinge, Caroline Fleming, skal have barn og er blevet forlovet med den danske fodboldstjerne Nicklas Bendtner. Tv-optagelser på nettet viser deres måske første flirt.

Det skete, da hun for et år siden ville overraske en fodboldglad familie med et besøg af Nicklas Bendtner i sit program på Kanal 4, "Baronessen flytter ind". Dengang var det næppe til at gætte, at mødet mellem fodboldspilleren og baronessen ville resultere i forlovelse og graviditet.

Men mødet på tv bliver nu anset for at være øjeblikket, hvor de to fik øjnene op for hinanden. Og de to har rigtigt gode odds for at blive sammen, vurderer parterapeuter.

Naboen skal ikke have ret

Til Ekstra-Bladet siger parterapeut Ingrid Ann Watson, at de to har lige så gode odds - hvis ikke bedre odds - end så mange andre for at få deres forhold til at fungere.

- Mange vil nok håbe, at det går galt for dem. Men faktisk tror jeg, at deres odds er bedre for at lykkes med forholdet, fordi de allerede fra starten af har sat sig udover de gængse normer. De vil gøre rigtigt meget for ikke at høre naboen sige: "Hvad sagde jeg!". Hertil kommer, at de har det økonomiske grundlag for at købe lidt voksentid sammen, så de kan vedligeholde kærligheden, siger Watson.

Gense klippet

Kollegaen, parterapeut, Martin Østergaard er enig i, at det tegner godt, og han mener ikke, at aldersforskellen mellem 35-årige Caroline Fleming og 22-årige Nicklas Bendtner nødvendigvis er et problem.

Gense her øjeblikket fra Kanal 4, hvor Bendtner og Baronessen mødes på tv:

Oversigt

    Oversigt