I det fynske folks tjeneste

Se video: Kirsebærdronningen satte festival i gang

Kirsebærret er i centrum hele weekenden i Kerteminde, når byens årlige kirsebærfestival bliver fejret.

00:43

For 12. år i træk er Kerteminde i denne weekend stopfyldt med kirsebær. Den årlige kirsebærfestival er nemlig i fuld gang, og traditionen tro var der fyldt med mennesker på byens rennæssancehavn, da festivalen fredag eftermiddag blev skudt i gang. 

Her ankom kirsebærdronningen ombord på Rylen, og iført kjole i kirsebærfarver delte hun røde bær ud til de fremmødte. 

I løbet af weekenden vil kirsebærret blive fejret med blandt andet kirsebærstens-langspyt, kirsebærkagekonkurrence, fakkeloptog og besøg af Ladbydragen.

Festivalen har til formål at fremme kunst og kultur i området og der bydes da også på musik, kulinariske smagsoplevelser og anden underholdning under mottoet "Se, lyt og smag". 

Kirsebærfestivalen i Kerteminde slutter søndag eftermiddag.