I det fynske folks tjeneste

Så kom 600 år gammel ruin på skinner

Det skulle være sket onsdag, så torsdag, men i dag fredag skete det så endelig. For anden gang på 600 år blev fredet bygning i Odense flyttes.

00:39

Se ruinen blive flyttet på 30 sekunder. Her her vil kørt bevægelsen lidt op i tempo så en halv times flytning varer 30 sekunder.

Det er resterne af en købmandsgård fra omkring år 1420, der nu skal flyttes for anden gang. Den gamle bygning er sat på skinner og flyttet til en ny placering.

Det drillede onsdag og igen torsdag, men fredag lykkedes det. Klokken 10.30  begyndte ruinen langsomt - millimeter for milimeter - at flytte sig.

- Det er en fredet bygning, så vi skal sikre, den ikke tager skade, siger projektchef for Fra Gade til By projektet, Stig Langsager.
 
Det er anden gang, at den gamle bygning bliver flyttet. Sidste gang var i 1971, hvor den fredede bygning stod i vejen for anlæggelsen af Thomas B. Thriges Gade.

Her 46 år senere skal den så igen flyttes, for at give plads til nyt byggeri på stedet.

Læs også Udskudt igen: Usikkert hvornår ruin flyttes

Det er ikke hverdagskost at flytte fredede bygninger og slet ikke hele to gange, fortæller Thomas Roland, der er arkæolog og specialkonsulent i Slots og Kulturstyrelsen.
 
- Det er meget, meget usædvanligt. Af de ca. 33.000 fortidsminder vi har i Danmark, kan jeg ikke komme i tanke om et eneste, der er blevet flyttet rundt på denne måde, siger Thomas Roland i en pressemeddelelse.

Når den gamle bygning flyttes bruges samme metode, som da den blev flyttet første gang. Ruinen er sat på skinner og bliver rullet hen til den nye placering.

Ruinen bliver i sin fremtidige placering nærmest omsluttet af den nye karré-bygning med butikker og lejeboliger, som bliver bygget ovenpå områdets nye p-kælder. Foto: Fra Gade Til By

Bliver flyttet af to omgange

Ruinen bliver flyttet i to omgange. Første gang var fredag, hvor ruinen blev flyttet cirka 14 meter mod vest. I næste uge flyttes ruinen mod nord.

Det er muligt af følge flytningen på Fra Gade til Bys udsigtsplatform ved siden af Infoboksen eller fra Vestergade igennem et gitter i byggehegnet.

Det er også muligt at følge flytningen live på Fra Gade til Bys hjemmeside via webcam.
Live-sendingen kan ses på fragadetilby.dk/ruincam

01:45

- Det er en fredet bygning, så vi skal sikre, den ikke tager skade, siger projektchef for Fra Gade til By projektet, Stig Langsager.

Luk video

Fakta om den fredede ruin

Den fredede ruin, der i dag står midt i byggepladsen på det tidligere I. Vilhelm Werners Plads ved Fisketorvet i Odense, er resterne af en købmandsgård, der blev bygget i Overgade 3 i 1420'erne.
 
Den hvælvede kælder blev brugt som magasin og er et af Danmarks ældste bevarede rum til handelsvirksomhed. Overetagen rummede den fine stue med kamin og store sydvendte vinduer. Købmandsgårdens øvrige bygninger har været af bindingsværk.
 
Kælderen var egentlig blevet fredet i 1919, men på grund af det nye gadegennembrud med anlæggelsen af Thomas B. Thriges Gade søgte Odense Kommune om at få fredningen ophævet. I første omgang fik man ja, men da man i forbindelse med nedrivningen fandt mere middelalderligt murværk, blev nedbrydningen udsat.
 
De følgende forhandlinger om at bevare kælderen endte i 1971 med en ret speciel løsning: Hele ruinen skulle flyttes et lille stykke, så den ikke stod i vejen for Thomas B. Thriges Gade. Efter mange forberedelser holdt ruinen med kælder flyttedag 8. juni 1971. Den blev rullet på hjul og skinner de ca. 17 meter mod syd til sin nuværende placering.

Kilde: Fra Gade til By