Se videoen: D-A-D spillede ni minutter lang version af kæmpehit

Natten til fredag lukkede det danske rockband Blå Scene på Tinderbox med lang version af klassikeren "Sleeping My Day Away".

Videoen er ikke længere tilgængelig, da TV 2/FYNs rettigheder til visning er udløbet.

D-A-D lukkede natten til fredag festivalpladsen i Tusindårsskoven med en rockkoncert af den gode, gamle skuffe. 

Det danske rockband gik på scenen klokken ét og leverede sædvanligvis en lang række af de klassiske rocknumre fra bandets bagkatalog, heriblandt en ni minutter lang version af bandets største hit, "Sleeping My Day Away". 

Nummeret, der oprindeligt er fire minutter langt, var den første single fra D-A-D's tredje album, "No Fuel Left for the Pilgrims".

Albummet blev udgivet i 1989 og blev solgt i flere end 600.000 eksemplarer på verdensplan.

Singlen gik ind som nummer 87 på den britiske hitliste i slutningen af 1980'erne. 

Jesper Binzer har siden 1980'erne været frontfigur i et af Danmarks mest succesrige rockbands.
Jesper Binzer har siden 1980'erne været frontfigur i et af Danmarks mest succesrige rockbands.
D-A-D spillede for anden gang på Tinderbox natten til fredag.
D-A-D spillede for anden gang på Tinderbox natten til fredag.

Ved koncerten efter mørkets frembrud satte Jesper Binzer og resten af bandet en tyk streg under, at de danske rockdrenge fortsat kan levere hård rock i international topklasse. 

- Kanon koncert, skriver Thomas Petersen, der håber, at det danske band en anden god gang får lov til at lukke på Fyns største musikfestival. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Fed, fed, fed koncert, skriver Jens Kappel Jensen på Facebook. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I 2015 spillede D-A-D for første gang på Tinderbox. Her fik rockorkestret lunkne anmeldelser. 

Se D-A-D's ni minutter lange liveversion af "Sleeping My Day Away" øverst i artiklen. 

Herunder kan du se et længere uddrag af koncerten, hvor bandet også spiller "Soft Dogs" og "It's After Dark".

 
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt