Sedenhuse modtager farvepris

Danske Malermestre og Kirsten og Freddy Johansens Fond har tildelt Farveprisen 2010 til botilbudet Sedenhuse ved Odense Kommune.

En bedømmelseskomité bestående af bl.a. arkitekter og malermestre har tildelt prisen med følgende begrundelse:

" ... Sedenhuse udmærker sig ved et bevidst og velgennemtænkt brug af farver.De grønne og orange facadeplader og den ovale hal, som i røde og gule nuancer vokser én i møde. Og indenfor, hvor farverne visuelt knytter huset sammen og skaber tryghed og oplevelser for beboerne. Velgennemtænkt, velovervejet, velgennemført!".

Årets farvepris bliver delt mellem botilbudet og arkitektfirmaet, som modtager henholdsvis 100.000 kroner og 50.000 kroner.

- Det er vigtigt, at vi skaber fysiske rammer, der understøtter borgernes trivsel. På Sedenhuse mødes man med et flot visuelt udtryk med glade farver, som spreder godt humør, siger rådmand Jane Jegind.

Oversigt

    Oversigt