Seeberg taler ud

H C Andersen-fonden slog et større brød op end de selv og deres medarrangører magtede. Det siger tidligere generalsekretær for fonden, Lars Seeberg, som står frem for første gang siden han blev fyret. Han mener dog stadig det store show i Parken var en succes. Det blev bare for dyrt, siger han. 

-

I et interview på TV 2/Fyn siger Lars Seeberg, at de seneste måneder har været en svær tid for ham rent personligt. Og han står ved sin del af ansvaret for, at det stort anlagte show i Parken blev en økonomisk katastrofe.

- Men vi har selv fundet ud af at financiere underskuddet, så ingen andre kommer til at mærke det, siger han.

Lars Seeberg er nu ansat som konsulent og vil som sådan arbejde for, at de mange andre H C Andersen-arrangementer herhjemme og i udlandet bliver en succes.

Målet er, at jubilæumsåret som helhed bliver husket for alt det gode og ikke kun for den økonomiske øretæve.

Oversigt

    Oversigt