Sejlads med royal deltagelse

Når Svendborg Sunds Sejlklub afholder Danmarksmesterskab for Drager bliver det med deltagelse af Prins Henrik. Samtidig gæster kongeskibet Dannebrog Svendborg.

Danmarksmesterskabet for Drager afholdes i Svendborg Sund i dagene 27. juni til 1. juli.

Udgangspunktet er Svendborg Sunds Sejlklub ved Rantzausminde Havn, mens selve sejladserne afvikles vest for Skarø og - hvis vejret tillader det - umiddelbart vest for Rantzausminde Havn.

Der ventes at deltage op mod 50 dragebåde, som er en tidligere olympisk klasse, som stadig tiltrækker mange sejlere.

Hoffet har bekræftet, at Prins Henrik deltager i sejladsen, og at kongeskibet vil være til stede under stævnet, oplyser Henrik Meulengracht, DM for Drager.

Læs mere om DM for drager

Oversigt

    Oversigt