Søredning: Sejlbåd gik på grund Det Sydfynske Øhav

En sejlbåd med fire personer ombord er lørdag gået på grund nord for Avernakø Havn.

Lørdag eftermiddag var en redningshelikopter i aktion nord for Avernakø. Årsagen var, at en sejlbåd er gået på grund nord for Avernakø Havn.

Meldingen lød i første omgang på en kæntret båd, men helt så galt var det ikke gået. 

Ifølge pressevagten ved Forsvarskommandoen var der fire personer ombord på sejlbåden. Derfor blev en redningshelikopter sendt ud mod stedet for at komme sejlerne til undsætning. 

- De er i båden, og de har allesammen redningsvest på, så på den måde er der ro på, siger han. 

Inden helikopteren nåede frem, var der dog allerede nået hjælp frem til de nødstedte sejlere. 

Fragtskibet Blue Bella, der lå i nærheden, sendte nemlig en gummibåd ud, så de fire personer kunne blive sejlet i land, fortæller pressevagten. 

Oversigt

    Oversigt