Sejlende Sommers turplan

-

-

TV 2/FYN sejler Fyn rundt i et fartøj fra Marinehjemmeværnet. Hver tirsdag til fredag i uge 25 til og med uge 28 kan man opleve TV 2/FYNs sommerprogram på tv-skærmen og live på kajen i en fynsk havn.


Værterne på Sejlende Sommer er fra venstre: Christina Hoffmann, Jan Nielsen, Jakob Risbro og Preben Dahl

Odense Fjord  
TV 2/FYNs sommertogt stævner ud fra Odense havn og bevæger sig ud gennem Odense Fjord. Undervejs lægger vi til kaj på Vigelsø, snuser lidt til stemningen på havnen ved Lindø, og ser, hvad der egentlig sker i \"Sortehusene\".

Kerteminde  
Naturligvis lægger Sejlende Sommer til kaj i Kerteminde. Byen der er en af Fyns hyggeligste og mest stemningsfulde byer i det fynske sommerland, skal naturligvis ikke springes over.  Vi besøger værftet, der bygger den berømte Folkebåd, og får også besøg af redaktøren fra Danmarks mindste dagblad.

Nyborg

Nyborg ændrer sig hastigt disse år. Havnefronten bliver et eksklusivt bolig-område. Og tiden hvor Nyborg savnede færgedriften er ved at være ovre.

Lundeborg

For mange lystsejlere er Lundeborg en østfynsk perle. Så naturligvis lægger \"Sejlende Sommer\" også til her. Tiden står ikke stille i det lille fiskerleje, selv om det med fiskeriet er gået hastigt ned ad bakke i mange år. Butikker, cafeer og ishuse skyder lystigt op.

Assens
Tirsdag den 28. juni lægger vi til kaj ved havnen i Assens. Her skal vi blandt andet have afstikkere til den lille ø Thorø og runde øen Bogø. Måske skal vi også med på en af de gamle postruter mellem Assens og Aarøsund.

Faldsled
Planken-ud-konkurrencen, lokale kunstnere og så naturligvis den gode mad fra Faldsled Kro. Onsdag den 29. juni lægger vi til i Faldsled.

Faaborg
Torsdag den 30. juni og fredag den 1. juli befinder Sejlende Sommer sig i Faaborg. Her skal vi blandt andet have tips til god sommermad fra en lokal kok og prøve ekstrem vandsport.

Bogense
Den 5. juli kommer Sejlende Sommer til Bogense og bliver liggende ved kajen i Bogense Havn indtil og med den 6. juli. I Bogense skal vi blandt andet møde en indfødt Bogensianer og høre røverhistorier fra byen. Vi skal også møde Bogense Kilt - mænd der går i nederdel.

Middelfart
Man kan ikke anløbe Middelfart uden at sige Kulturøen. Vi kigger nærmere på Kulturøen set fra vandsiden og besøger også et af Fyns allermest smukke områder ved Strib.

Sydfynske Øhav

Detaljeret oversigt og tidsplan for hvornår Sejlende Sommer anløber de enkelte havne:

21/6 Odense
22/6 kerteminde
23/6 Nyborg
24/6 Lundeborg

28/6 Assens

29/6 Faldsled

30/6 Faaborg

1/7 Faaborg

 

5/7 Bogense

6/7 Bogense

7/7 Kulturøen - Middelfart

8/7 Middelfart Marina

12/7 Rudkøbing

13/7 Marstal

14/7 Søby

15/7 Svendborg

Læs mere om Sejlende Sommer.
Se mere om værterne på Sejlende Sommer.
Se Sejlende Sommers konkurrence

Oversigt

    Oversigt