Sejlrende udvides

Odense Havn udvider sejlrenden i Odense Fjord. Det skal give flere arbejdspladser i området.

Udvidelsen af sejlrenden i Odense Fjord gør det muligt at sejle olieboreplatforme ind til Fayard-værftet på det gamle Lindøværft.

Fayard har været der siden årsskiftet, men har hidtil været nødt til at benytte Esbjerg og Hirtshals til olieboreplatforme.

Ifølge Odense Havn vil udvidelsen af sejlrenden gøre området nærmest ideelt til reparation af olieboreplatforme på grund af den beskyttede beliggenhed.

Blev forsinket

Egentlig fik Odense Havn tilladelse til at udvide sejlrenden i Odense Fjord i november.

Men en klage fra en bierhvervsfisker forsinkede projektet, mens klagen blev behandlet i Natur- og Miljøklagenævnet.

Afgørelsen, som godkender tilladelsen, kom fredag.

Arbejdet i Odense Fjord ventes færdigt til april.

Oversigt

    Oversigt