Sejr til OIK trods dårligt spil

OIK spillede noget af det dårligste spil hidtil, men halede alligevel en sejr på 4 - 3 hjem i den sidste testkamp mod Rødovre, fredag.

- Rent spillemæssigt var det vel den dårligste OIK-kamp hidtil, men kendetegner det ikke et klassehold at vinde, selv når spillet ikke fungerer, skriver OIK.dk

OIK bragte sig foran med to mål i første periode scoret af Mads True og Ryan Huddy.

Det lykkedes dog Rødovre at holde liv i håbet med en reducering til 2 - 1 ved Jesper Duus.

I anden periode lagde OIKs Blake Forsyth ud med at øge til 3 -1. Rødovre holdt stadig ved med en scoring af Christian Olsen i power-play.

Inden pausen øgede Mads True igen for OIK til 4 - 2.

Perioden bød på en udvisning af OIKs Ólafur Gunnarsson for en knætackling. Perioden i gennem kogte temperamenterne og dommerne havde svært ved at styre gemytterne, skriver OIK.dk

Tæt på afslutning reducerede Rødovre endnu engang, men OIKs tropper holdt sammen de sidste minutter og sikrede sig sejren på 4 - 3.

Torsdag er det alvor, når OIK møder Rungsted i pokalturneringens kvartfinale.

Oversigt

    Oversigt