Sejr til Viktor Axelsen i Denmark Open

Det fynske badmintontalent besejrede onsdag franskmanden Matthieu Lo Ying Ping på bare 30 minutter.

Det er tre afbud, der har givet det 16-årige, fynske badmintonstortalent, Viktor Axelsen, en plads i kvalifikationen til Denmark Open.

Og den chance lod Viktor Axelsen fra Odense ikke gå til spilde.

Onsdag besejrede han franskmanden Matthieu Lo Ying Ping med flot spil på bare 30 minuter. Første sæt tog han hjem med 21-15 og anden sæt endte 21-10.

Viktor Axelsen er nu klar til 2. runde i Denmark Open torsdag, hvor modstanderen formentlig bliver stærke Jan Ø. Jørgensen.

Oversigt

    Oversigt