Seks koncertgæster anholdt

Ballade ved lørdagens Open Air koncert udartede sig til vold mod tjenestemand, seks koncertgæster blev anholdt. Alt i alt havde Odense Politi en travl aften og nat.

Balladen ved koncerten begyndte, da politiet hjalp vagter med at bortvise et par meget berusede og voldsomme koncertgæster. De bortvistes venner angreb politiet, og der måtte tilkaldes assistance for at få genoprettet roen. Under tumulterne blev en betjent slået i hovedet.
Tre kvindelige og tre mandlige koncertgæster blev anholdt.

Senere på natten blev yderligere to personer anholdt i to forskellige grove voldssager henholdsvis ved Boogies i Nørregade og på Roesskovsvej i Bolbro

Oversigt

    Oversigt