Seks millioner til forskerhold på SDU

Et forskerhold fra Syddansk Universitet har fået seks millioner kroner af EU til at forske i medicin mod arvelige sygdomme.

-

Et forskerhold fra Syddansk Universitet har fået seks millioner kroner af EU til at forske i medicin mod arvelige sygdomme.

Det er Jesper Wengel, professor og leder af Nukleinsyre-Centret ved Syddansk Universitet, der sammen med sit forskerteam, skal forsøge at udvikle medicin mod genetisk betingede sygdomme.

EU har i alt uddelt 80 millioner kroner til 24 forskerhold i Europa, og Jesper Wengels hold på SDU har fået seks millioner til projektet, der bliver kaldt \"right\".

- Vi er med som en af de grupper, der skal lave kemiske varianter af de såkaldte siRNA-molekyler, så de bliver stabile i kroppen og kan nå ud til de gener, de skal nedbryde, siger Jesper Wengel.

I følge professoren er området med udvikling af medicin mod genetiske sygdomme et område EU har stærkt fokus på i disse år.

Oversigt

    Oversigt