Vi vil gerne gå på museum, når oplevelsen bliver samlet i et tydeligt tema. Det kan de konkludere og glæde sig over på kunstmuseet Brandts, hvor de netop har lavet opgørelse over besøgstallet i 2015.
Antallet af besøgende steg til 85.000 fra 78.000 året før, hvilket er en stigning på ca. 9 %.
Det er udstillinger som Selfie og Danish Fashion Now, der tiltrækker publikum. Og ifølge museets PR-ansvarlige Tine Jørgensen, er det helt bevidst at arbejde med teamer.
- Vi kan se, at vi får kontakt med en bred målgruppe ved at tage afsæt i temaer omkring den visuelle kultur.
Også den årlige sanseudstilling er med til at trække besøgstallet i vejret. Her får museet kontakt til børnefamilierne og giver en lang række børn deres første museumsoplevelse.
Besøgstal på Brandts