I det fynske folks tjeneste

Datter idømt fængsel for at servere saltsyre og rengøringsmidler for sin far

Fængsel i et år og seks måneder til 57-årig kvinde i usædvanlig straffesag i Odense.

En kvinde er onsdag blevet idømt fængsel i et år og seks måneder, fordi hun serverede saltsyre for sin far på et plejecenter på Fyn.

Dommen er afsagt af Retten i Odense, oplyser anklagemyndigheden på Twitter.

Den dømte er 57 år. Hun begik grov vold mod sin far på et plejecenter ved flere gange at tilføre saltsyre i farens drikkevarer, mener retten.

Det skete angiveligt adskillige gange gennem et års tid.

På plejecentret blev de ansatte mistænksomme, da faren flere gange fik det dårligt efter at have haft besøg af datteren. Nogle gange var det nødvendigt at indlægge den ældre mand.

Derfor tilkaldte de politiet, da det igen skete i marts sidste år.

- Vi var urolige for hans ve og vel, har en ansat ifølge fyens.dk forklaret under et tidligere retsmøde.

På et bord ved farens seng stod to glas, som lugtede kraftigt. Også betjentene kunne tydeligt lugte, at noget var usædvanligt, da de åbnede en beholder.

- Jeg blev ramt af den vildeste hovedpine, fordi det lugter så kraftigt. Jeg tænkte, at nu ville jeg besvime, har en betjent ifølge fyens.dk fortalt.

 

Læs også Dommens dag: Tiltalt for at servere saltsyre og rengøringsmidler

Læs også Datter anklages for at servere saltsyre for sin far

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.